Sønderjysk kaffebord er en tradition efter krigen i 1864.

Det sønderjyske kaffebord

Sønderjysk kaffebord, eller som de siger på hjemegnen, Synnejysk kaechboe.
Vi ved vist alle, at det handler om kaffe og kage, men det handler også om den tyske besættelse af Sønderjylland og genforeningen, der nu har 100 år på bagen i 2020. Men hvad indeholder sådan et arrangement med kaffe og kage egentlig, og hvor serveres det?

Et Sønderjysk kaffebord består af. 21 af de følgende kager og varianter deraf:

• Pulmer (boller).
• Kringle/Wienerbrød.
• Pladekaech / Kiksekage.
• Søstekaech.
• Sandkaech mæ Kreme.
• Roulade
• StrifTorte hvor lagene i lagkagen skifter mellem rød og hvid.
• Ingenting.
• FløeTorte.
• BrøTorte.
• DrømKaech.
• CitronKaech.
• ChokoladeKaech.
• Cremesnitter / Medaljer.
• Bækkenør (småkager).
• Vrejn Unge (Klejner).
• Goj Raj (Gode råd).

De mindre populære kager er i dag taget af bordet.
Selv om traditionen lever, er der kager, der ikke når fra fadet til maven, hvis vi i dag skal gennem dem alle.
Værtindens anseelse falder ikke, fordi der ikke bliver spist op. Ligeledes er man ikke længere en dårlig gæst, hvis man ikke smager dem alle.

Du kan derfor forvente et mere nutidigt udvalg af kager, hvis du tager til Sønderjysk Kaffebord.
De tidligere nævnte steder har et forskelligt udvalg, men du vil næsten alle steder finde et udvalg af nedenstående art.

Liste: Her serveres Sønderjysk Kaffebord.

Der findes Kroer rundt om i det sønderjyske hvor du kan finde en kaffe/kagebord fra tid til anden.

Der findes Kroer rundt om i det sønderjyske hvor du kan finde en kaffe/kagebord fra tid til anden.

Jeg har indtil videre set arrangementer annonceret i:
Folkehjem – 3-4 x årligt, skal bookes på tlf. +45 7462 2848. Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa.
Hohenwarte – 1. søndag i måneden. 7 x bløde, 7x hårde & 7 tørre kager. Siltoftvej 2, 6280 Højer.
Den Gamle Kro – 29 Slags kage den 2. søndag hver måned. Slotsgade 6, 6300 Gråsten.
Oldemors Toft Museum – afholdes Palmesøndag. Bovvej 2, 6330 Padborg.
Gram Slot – 1. Søndag i måneden kl. 14. 7 Bløde, 7 Tørre og 7 Hårde kager. Slotsvej 54, 6510 Gram.
Hotel Kommandørgården – 20 slags kager hver lørdag 15-16:30. Havnebyvej 201, 6792 Rømø.
Hotel Julsø – Hver søndag fra 15 til 16:30 i sommer månederne. Julsøvej 14-16, 8680 Ry.

Ja, selv på Bornholm kan du finde det overdådige kagebord hos Fru Petersens Café.
Den ligger i Østermarie på Almindingensvej 31.
Prisen fra Sønderjylland er 150,- kr. for voksne og 55,- kr. for børn under 9 år.
Men så er der også lige så meget kage, du kan spise.
Der er mange, der søger efter „Sønderjysk kaffebord‟ i Christiansfeld og Sønderborg på Google.
Men jeg har ikke fundet nogen steder, der serverer det i de byer endnu. Jeg tror dog, at det kan nydes på Sønderborg Slot.
Læg gerne en kommentar herunder, hvis du er bekendt med et sted.

Så mange kager serveres der til Sønderjysk kaffebord.

Mindst 21 kager, med 7 fra hver af de 3 kategorier:

7 bløde, 7 tørre og 7 hårde kager (småkager).
Mange steder har man i dag sat det ned til 14 kager:

7 bløde og 7 i en blanding af tørre og hårde.

I gamle dage tog man en smule af alle kager på sin tallerken,

inden man begyndte at spise.
Det var for at vise, at selvom man var annekteret af Tyskland, kunne man stadig leve i overdåd.
Selvfølgelig også masser af kaffe, hvis nogen skulle være i tvivl trods navnet.

Sønderjysk kaffebord blev populært i Sønderjylland i slutningen af 1800-tallet.
Mange tror, at baggrunden var, at kaffen var blevet billigere og dermed allemandseje.
Ud over at støbejerns komfuret havde gjort sin indmarch og dermed skabt mere driftssikre bageovne.
Men der var også en mere trist og mørk baggrund for kaffebordets tilblivelse.

Sønderjysk kaffebord historie.

Efter krigen i 1864 blev Sønderjylland tysk eje og kaldt Nordslesvig.
Fra den ene dag til den anden blev 175.000 sønderjyder til prøjserne, med statsborgerskab i det Tyske Kejserrige.
Tyskerne brød sig ikke om sønderjydernes løsslupne tunger, når de havde fået alkohol.
Derfor blev det næsten umuligt for sønderjyske beværtninger at få en alkoholbevilling.
Det resulterede i, at der skød forsamlingshuse op alle steder.
Her kunne folk mødes og tage deres egne forsyninger med.
Da sprut var en mangelvare, kom de fleste med kaffe og kage.
Inden længe blev det nærmest til en konkurrence for datidens husmødre,
hvem der kunne komme med flest og ikke mindst de bedste kager til kaffen.

Besættelsen af Sønderjylland.

Besættelsen varede fra 1864 til slutningen af 1. Verdenskrig i 1920.
Da havde kaffebordet udviklet sig til et sandt adelsmærke for den danske befolkning i Sønderjylland.
Traditionen forblev, selv efter området igen var på danske hænder.
Forsamlingshusenes overdådige kageborde spredte sig til de private hjem.

.

En god værtinde skulle helst kunne byde hele familien på kagebord.
Ud over det pres, det må være for værtinden, lå der også et stort pres på gæsten.
Man skulle nemlig smage på alle de slags kager, der blev disket op med.

Hvis ikke man tog ordentligt for sig af retterne, blev der lagt et verbalt gruppepres med ordene: „Ah, du vil bare nødes?‟

Der var nemlig stor anseelse i at kunne invitere til dette kæmpe kagegilde for værtinden. Men den anseelse faldt, hvis ikke der blev bidt til bolle, og fadene blev tømt.

Under 1. Verdenskrig blev der serveret erstatningskaffe og erstatningskager.

Der var tre slags erstatningskaffe:

• Den ringeste bestod af grønne ærter og byg, der var hårdt brændte.
• Lidt bedre var maltkaffe fremstillet på hårdt brændt byg.
• Den bedste var rugkaffe, men ingen af dem kunne måle sig med rigtig kaffe.

Man spiste kålrabi-kager ved det originale sønderjyske kaffebord. Pladekage var kartoffelmos, sødet med roesirup og krydret med citron.

Stod det virkelig sløjt til, nøjedes man med krigssnitter. Det var tvebakker, dyppet i mælk, stegt i fedt og serveret med marmelade.

Dem bliver du ikke budt på i dag – ikke engang for at gøre det autentisk.

Modstandsbevægelse anno 1864.

Tyskerne kunne ikke, eller ville ikke, forbyde sønderjyderne at samles under besættelsen. Derfor blev det sønderjyske kaffebord også flittigt brugt til at samles om danskheden.

De danske Nordslesvigere havde både fællessang og dundrende taler om danske værdier (den såkaldte Sprogkamp efter forbuddet mod dansk tale i 1876). Fadene med kage blev sendt rundt, og man tog en af hver. Når fadene havde gået en runde, og folk var faldet til ro, begyndte talerne.

Når taleren var færdig, blev fade og kaffekander sendt rundt igen, og denne cyklus gentog sig, indtil alle taler var holdt, sangene sunget, og fadene var tomme.

Historien melder ikke noget om reelt modstandsbevægelsesarbejde, men kaffebordet har helt klart spillet en væsentlig rolle i bevarelsen af de danske værdier og det danske sprog.

Besættelsen varede trods alt i mere end 50 år (området blev dansk igen efter 1. Verdenskrig). En periode lang nok til, at danskere og tyskere både blev gift og fik børn. Havde det ikke været for 1. Verdenskrig, var Sønderjylland måske forblevet på tyske hænder, selv efter 2. Verdenskrig. Da en periode på 80 år, og en blandet befolkning, svarer til, at de færreste ville være født danske på dette tidspunkt.

I dag er det kun for kagernes skyld.

I dag er det desværre mere og mere sjældent at se den gamle tradition blive holdt i hævd. Du skal derfor være overordentlig heldig, hvis du skal have den oplevelse med, inden du går bort til de evige kaffeplantager.

Man kan vel også selv lave et „hvor-du-nu-bor‟ kaffebord.

Det eneste, det kræver, er vel en tur til den lokale mel-pusher. Hent 7 af de hårde, 7 af de bløde og 7 af de tørre. Hæld et krus kaffe op, og så gå ombord i herlighederne.

Oplevelsen er nok næppe den samme, men det skal ikke afholde denne skribent fra at afholde sit eget Sønderjyske kaffebord.

Husker du, da Søren Ryge tog hjem til Sønderjysk kaffebord i sin barndomsby Achtrup i Sydslesvig? Tidligere kunne den findes her i artiklen, fordi videoen lå på YouTube. Men det er sikkert sådan, at DR har rettighederne til alt Søren Ryge, og den derfor er blevet fjernet. Du kan måske finde den i DR’s arkiv.

Hvor mange kager er der til Sønderjysk kaffebord.

Hvordan reglen om mindst 21 kager kommer fra, vides ikke.

Man startede med smørvellsmurte boller (Pumler på Sønderjysk) og kringle. Derefter gik man til de tungere og federe kager.

Det kunne være pladekage (Pla’kack på Sønderjysk), søsterkage og honningkage. Men også roulade og sandkage skulle smages, inden man gik til torterne (lagkager og tærter på Sønderjysk).

Torterne var højdepunktet ved sønderjysk kaffebord, eller hovedret, om man vil. Til forskel fra den lagkage, vi serverer til fødselsdage i dag, er der mange slags „lagkage‟ til dette arrangement.

Svedsketorte, striftorte (lagkage med striber), også kaldet barselstorte, brøtorte, kiksekage (KiksKack). Sidste kage, inden „de hårde‟, var stopkack, denne fede kage der skulle gøre folk så mætte, at de ikke kunne spise for mange hårde kager.

Den sidste del af programmet var knap så hård, som begrebet ligger op til. Ja, der var småkager og franske vafler, men også riskager, gode råd (Goej Raj på Sønderjysk), ingenting, cremesnitter og medaljer.

De bløde kunne altså være kringle, pumler, formkager og torter, mens de hårde typisk var varianter af småkager (Bækkenør).

Sønderjysk Kaffebord-bog.

Morten Skærved har skrevet bogen „Sønderjysk Kaffebord‟, udgivet af Rosenkolde & Bahnhof i 2013, som indeholder diverse opskrifter.

Den tyske filosof og forfatter Siegfried Lenz har også skrevet en bog om Sønderjysk Kaffebord, udgivet i 2007. Her filosoferer han over fænomenet og giver sine tanker om besættelsen. Den originale titel er „Die Erzählungen‟.

De Glemte Kager – Sønderjysk Opskriftsbog blev udgivet af Museum Sønderjylland og indeholder både historie og opskrifter fra Michelsens Gaard i Aabenraa. De har en tilhørende Facebook-gruppe kaldet De Glemte Kager.

Inge Adriansen’s Det Sønderjyske Kaffebord – Et Tredje Sakramente er en vigtig bog om emnet. Hvis ikke Inge er den, der ved mest om Sønderjysk Kaffebord, er hun helt sikkert blandt eksperterne. Hun interviewede mere end 60 husmødre i 1970’erne, og det er fra disse interviews, at den viden vi i dag har om oprindelsen, stammer fra. Bogen er udgivet af Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot.

Inge Adriansen & Maria Bøgvald’s Sønderjysk Koge- & Bagebog blev udgivet af Christian Ejlers Forlag i 1973.

Et Sønderjysk Kaffebord – 18 Kageopskrifter blev udgivet af Handelsbanken i 1980.

Erik Koed Westergaard har skrevet Danske Egnsretter, udgivet af Lindhardt og Ringhof i 1974.

Fænomenet Sønderjysk Kaffebord studeres desuden under antropologistudier på universitetet.

Søren Ryge fortalte om det i et program om sin opvækst i Sydslesvig.

Danmarks Radio havde i 2015 et arrangement, der omhandlede kaffebordet, medvirkende var Katja Stock og Erling Jepsen.

Sønderjysk kaffebord Digt:

Heæ ska I høe lidt um et synnejysk kaffeboe,det var hen ve Chresten Pæsens gammel moe.
Hon haiboj’n en masse fremm, det va et gild æ alle glemme

Føst sat vi inn a daule døns å snagge, så gæk æ dø‛ obb inn te di anne gemagge.
Å vi kom inn te et bow mæ manne kaech, få‛ gammel Stinne Pæsen va goej te a baech.

Te å begynn fæk vi pumle mæ et tycht lau smø‛, så va dæ kringle, sum det sæ hø‛.
Dæ va chokoladeplaekaech å søstekaech, å det hele sku‛ vi da smaech.

Da vi umsije o æ laukaech tau fat, da va æ leeres Marie sat.
„Næi, ve do no va Marie, æ bræ’tåert ska do da smaech‟ soej Stinne, å gaw hin et orntle stygg kaech.

En Ris’tåert va dæ å, å en Laukaech mæ fløe, det va da godt, de bode hai høns å køe.
Få‛ hai di sku køef oll det kraem the æ kaech, hai dæ nok væt manne peeng tebaech.

Endle noij vi te æ småkaech, de æ vist en syw-oet slau, Stinne olltie baech.
Æ ku næsten it fo en bi‛ me’e ne’e, men Stinne soej „Tæi da en knæbbkaech, den æ it så fe’e‟.

Te ollesidst kom æ Ingenting, da va æ mauskin liech ve å spring.
Men Stinne gaw sæ it, vi sku smaech et ollt, æ wunnert mæ ve, te æ mauskin hollt.
Så wenn æn it æ sun å rask å ha en mau så sto’e, ska æn it go mæ te et synnejsyk kaffebo’e.
Men vænn i hæ løist det heæ, hæ i moske dåchens lyst å lauw et richte synnejyst kaffeboe som i gammel dauw.

-Ballum

Opsummering af Sønderjysk Kaffebord.

Vi har kigget på steder, hvor der serveres kagebord – fra Gram Slot, Sønderborg Slot, Christiansfeld og Rømø i det jyske, over Sjælland til Fruens Vilje og Fru Petersen på Bornholm. Vi har også været inde på programmet med Søren Ryge, samt forfattere som Siegfried Lenz, Morten Skærved, Inge Adriansen, Valdemar Rasmussen og Erik Koed Westergaard.

Det vi ikke har været igennem, er hver af de specifikke opskrifter på de 21 kager. Men du har fået navne på dem, og det burde derfor være en smal sag at finde dem på diverse opskriftsider på nettet.

Jeg håber, du nød historien, selvom den udspringer af krig og undertrykkelse. Læs om Grønlandsk kaffemik her.

Möjn.