Mokkaland – de bedste kaffekapsler til kaffe i baristakvalitet

Elsker du kaffe, ved du også, at det kun er det bedste af det bedste, der dur. Og hvis du er en af dem, der et par gange om dagen er forbi den lokale kaffebar, vil du måske være glad for at høre, at du nemt kan lave en ægte baristakaffe hjemme i dit eget køkken.

Din løsning er så simpel som en kaffekapsel. Vi har markedets bedste kaffekapsler i vores sortiment, så du med din kapselmaskine kan lave en kop kaffe, der kan hamle op med baristaens på kaffebaren.

I vores sortiment har vi alt fra Espresso med mørkristede bønner til koffeinfri kaffekapsler, der giver dig den samme lækre smag uden koffeineffekten. Kapselkaffe betyder derfor ikke, at du skal sige farvel til dine valgmuligheder – du har masser at vælge imellem, så du kan finde de varianter, der passer til dine præferencer.

Vælger du kaffen derhjemme i stedet for at lade baristaen lave den, er der også stor forskel på de priser, du er ude i. Vi har billige kaffekapsler i høj kvalitet, så du nemt kan lave et godt lager, der tilfredsstiller dine behov for kaffe i løbet af dagen.

Hvad er en kaffekapsel?

Kort fortalt er en kaffekapsel en kapsel i aluminium eller filterpapir, der indeholder en perfekt doseret og stampet mængde kaffe. Du skal bruge en kapselmaskine, hvor du bare kommer kapslen i, eventuelt vælger din kaffevariant – for eksempel Ristretto, Espresso eller Lungo – og starter maskinen. Alt efter maskinen og kaffevarianten vil du have en drikkeklar kop kaffe efter kun 30 sekunder.

Fordelen ved kaffekapsler er, at kaffen forbliver frisk i lang tid, fordi den pakkes lige efter ristning og kværning. Det er nemlig her, kaffen er mest frisk. Går du efter friskhed, kan du også overveje hele bønner, der er pakket lige efter ristning, og som du først kværner, lige før du skal brygge kaffen.

Den klassiske kaffekapsel er cylinder- eller diamantformet, men der findes også andre typer. Støder du på ordet “kaffepuder”, er det typisk en flad, rund pude, enten i aluminium som Nespresso Pro kaffekapsler eller i bæredygtigt filterpapir som illy iperEspresso kapsler. Om du kalder det en kaffepude eller en kapsel betyder ikke så meget, men det kan være en god måde at genkende og adskille de to typer fra hinanden, hvis du leder efter en specifik kapselvariant.

Når det kommer til opbevaring af kaffekapsler, er det faktisk ganske enkelt: du skal opbevare dine kapsler tørt og ikke i direkte sollys. Flere mærker laver specielle kapselholdere, så du kan opbevare dem på en stilet måde, men du kan også sagtens lægge dem i en beholder, skuffe eller lignende.

Få overblik over de forskellige kapseltyper

Først og fremmest skal du finde ud af, hvilken type kapsel du skal kigge efter. Overordnet set kan du vælge mellem Espresso, Ristretto og Lungo, og derudover kan du typisk også vælge single origin-kapsler og koffeinfri kapsler.

Espressokapsler er den traditionelle kapsel, som de fleste af os kender. Den er god som et rent shot eller som en del af en kaffedrik med mælk. En Espresso er 40 ml intens, fyldig kaffe, og den kan varieres på flere måder. Espressokapsler findes både med en blanding af kaffebønner og som single origin-kaffe, som du med fordel kan vælge, hvis du er ude efter en helt speciel smag. Du kan også købe koffeinfri Espressokapsler, så du kan nyde den gode kaffesmag uden at få det velkendte koffeinkick.

Ristrettokapsler er en variation af Espresso, der kun er på 25 ml. Det giver en mere koncentreret kaffe, der ikke har den lidt bitre eftersmag, som Espresso har. Brug dine kaffekapsler til Ristretto for at få et mere koncentreret shot om morgenen eller for at variere smagen i din café latte eller anden kaffedrik.

Lungo er også en variant, der til forskel for Ristretto brygges med cirka dobbelt så meget vand som en Espresso, så du får 110 ml kaffe. Kaffekapsler, der bruges til Lungo, giver en smagsmæssigt mildere kaffe, som du kan nyde på alle tider af døgnet.

Nespresso og Nespresso-kompatible kaffekapsler

Et af de største systemer inden for kaffekapsler er Nespresso. Kapslerne findes som nævnt i forskellige udgaver som de almindelige kapsler og Nespresso Pro kapsler. Har du en Nespresso kapselmaskine, kan du også bruge kapsler fra andre mærker, hvis de er kompatible med din maskine.

De kompatible kapsler har samme høje kvalitet som de originale, men prisen er lavere. De er lavet og designet til at passe til kapselmaskinerne, og der benyttes samme kvalitetskaffe, så den primære forskel ligger i prisen.

Nespresso-kompatible kaffekapsler er også en god mulighed for at få et større udvalg. Selvom Nespresso selv har et stort udvalg af både bønneblandinger og single origin-varianter, kan det være rart med andre smagssammensætninger, ristninger og regioner fra andre mærker som for eksempel illy, L’OR eller Jacobs.

Nespresso er også med til at gøre kaffekapsler mere bæredygtige med deres praktiske genanvendelsesordning. Ordningen betyder, at du kan aflevere dine brugte Nespressokapsler i den nærmeste butik eller sende dem med posten. Har du andre kapsler derhjemme, kan du kigge på reglerne for affaldssortering i din by – i nogle byer skal dine kapsler i restaffald, mens de i andre skal i metalbeholderen, hvis der er tale om aluminiumskapsler som Nespressokapsler.

Dolce Gusto, Senseo, illy, Tassimo og mange flere

Der findes mange andre mærker på markedet ud over Nespresso. Udfordringen kan være at finde ud af, om de forskellige kapsler er kompatible med den maskine, du har derhjemme. Nogle kapsler er nemlig kompatible med forskellige maskiner, mens andre kun passer til det pågældende mærkes egne kapselmaskiner. Det behøver ikke være en ulempe at have en kapselmaskine, der kun tager originale kapsler – du vil stadig have masser at vælge imellem, så du ikke kommer til at mangle noget.

Men fordi der findes begge typer kapselmaskiner, er det vigtigt, at du tjekker, hvilke kapsler der passer til din maskine. For eksempel laver mærket illy kapsler, der både passer til egne og andre maskiner. illy E.S.E Pods er kompatible med alle kapselmaskiner, der er lavet til E.S.E Pods, mens mærkets iperEspresso kapsler kun passer til deres egne maskiner.

Alt efter hvilken maskine du har, kan du også vælge mellem store, populære mærker som Dolce Gusto og Senseo, hvor du har mulighed for at købe kompatible kapsler, hvis du vil prøve noget andet end deres originale varianter.

Omvendt kan du, hvis du for eksempel har en Bosch Tassimo maskine, kun købe de originale og ikke bare gå efter de billigste kaffekapsler på markedet, som du kan med de andre mærker. Til gengæld har du et stort udvalg af kapsler fra forskellige mærker, der laver Tassimo-originale kapsler i et væld af forskellige varianter.

Miljøvenlige kaffekapsler

Det store fokus på miljøet og ønsket om miljøvenlige løsninger i vores hverdag kan måske være svært at forene med plastikkaffekapsler, der giver en enkelt kop kaffe ad gangen. Kapselproducenterne har dog tænkt miljøet ind i deres produktion. Mange kaffekapsler bliver fremstillet i aluminium, og flere af producenterne har ordninger, hvor du kan sende de brugte kapsler retur til fabrikken eller indlevere dem hos en registeret indsamlet. De kapsler, der bliver indleveret, bliver genbrugt. Kaffekapslerne og foliebakkerne bliver rengjort og derefter smeltet om, så de kan bruges til at lave nye kapsler.

Nogle mærker fremstiller også komposterbare kapsler, så du kan smide dem i komposten sammen med det øvrige køkkenaffald, så naturen får glæde af det.

Sådan vælger du dine nye yndlingskaffekapsler

Det kan være en god idé at prøve sig lidt frem med de forskellige kaffekapsler. Der er dog nogle elementer, du kan kigge efter, så du på forhånd måske kan spore dig ind på, hvilken kaffetype du bør gå efter. For det er også bønnetypen, ristningen og bønnernes oprindelsessted, du skal kigge på, når du skal finde de helt rigtige kaffekapsler.

Bønner: Robusta eller Arabica

De to mest almindelige typer kaffebønner er Robusta og Arabica, og derfor finder du selvfølgelig også begge varianter i udvalget af kapsler. Der er stor forskel på de to kaffebønner, og selvom Arabica-bønner er de mest populære, har begge sorter rigtig meget at byde på.

Arabica-bønner har typisk en sød, mild smag med noter af bær og frugter. De har en god syrlighed og er ikke bitre, hvilket giver dig en lækker, afrundet kop kaffe. Arabica-bønner udgør omkring 75-80 % af den samlede produktion i verden, og de produceres blandt andet i Brasilien, Etiopien og Colombia.

Robusta-bønner anvendes normalt i en blanding med Arabica-bønner, fordi de er stærkere og skarpere i smagen og har en lavere syrlighed. Det er blandt andet det, der gør, at Robusta normalt anses for at have dårligere kvalitet end Arabica-bønner. De dyrkes primært i Afrika og Indonesien.

Du skal derfor tænke over, om du er til en blanding af Robusta- og Arabica-bønner, der sammen kan skabe en varieret og spændende smag, eller om du vil have 100 % Arabica-bønner, der giver dig en sødere, mildere kaffe, der i mange tilfælde har en frugt- og blomsteragtig smag. Gå på opdagelse i vores sortiment og se de forskellige kaffekapsler, der både findes som blandinger og rene varianter.

Ristning: lys-, mellem- eller mørkristet

Når du har styr på bønnerne, er deres ristning næste skridt. Det handler blandt andet om, hvor længe og hvor hårdt de ristes. Ristningen giver de grønne, friskhøstede bønner den velkendte, brune farve og de dejlige smagsnoter og dufte. Jo højere temperatur, jo flere olier bliver udvundet fra bønnerne, og det kan gøre en del for smagen.

Lysristede bønner har en fyldig, frugt- og blomsteragtig smag, og kaffen er typisk meget let og blød. Fordelen ved lysristede bønner er, at de bibeholder meget af bønnernes oprindelige smagsnoter og aromaer.

Mellemristede bønner har en mere fyldig krop med masser af aroma og en velafbalanceret smag, der gerne har noter af citrus, bær, frugter og en god syrlighed.

Mens mellemristede bønner ristes, til lige før de begynder at karamellisere, ristes mørkristede bønner, til de får masser af karamelliseret og ofte chokoladeagtig smag. Smagen er mere mørk, fyldig og kraftig, og er efter manges mening den bedste til Espresso.

Hvis du ikke allerede ved, hvilken kaffesmag du bedst kan lide, eller hvis du har lyst til at prøve noget nyt, anbefaler vi, at du starter med at købe en lille portion, så du ikke bruger penge på kaffekapsler, du ikke kan lide.

En fordel ved kaffekapsler er også, at du kan have flere forskellige typer liggende, så der er noget for enhver smag. Det kan også være, at du en dag har brug for en Espresso, mens du næste dag har mere lyst til en Lungo.

Med de små portioner er det nemt både at udforske nye varianter og have et bredere udvalg i skabet.

Single origin eller blanding af bønner

Og nu til den sidste overvejelse: Skal dine bønner blandes fra forskellige kafferegioner eller komme fra den samme? Sidstnævnte er de såkaldte single origin-bønner, hvor du er sikker på, at alle bønnerne kommer fra for eksempel Brasilien eller Etiopien. Hver region har sin særlige smag, så hvis du finder en variant, du er vild med, kan du altid gå efter den karamelliserede smag fra Brasilien, chokoladenoterne fra Guatemala eller blomsternoterne fra Etiopien.

Du kan også vælge en blanding af kaffebønner, som giver en meget kompleks smag. De er sammensat på en måde, der giver en særlig smag, syrlighed og krop, alt efter hvordan bønnerne kombineres – om de stammer fra forskellige regioner, er forskellige bønnetyper eller noget andet.

Tips til brygning af kaffe med kaffekapsler

En god kvalitetskaffe er selvfølgelig vigtigt, når du skal brygge en god kop kaffe, men det gør det ikke alene. Du vil eksempelvis opleve, at smagen bliver bedre, hvis du bruger mineralvand eller vand, der er filtreret. Dansk postevand indeholder ofte meget kalk, hvilket giver kaffen en flad og kedelig smag – samtidig med at kaffemaskinen kalker til.

Et andet tip er at sørge for, at maskinen er varm, før du brygger din kaffe. En varm kaffemaskine er mere effektiv og vil give dig en mere velsmagende kaffe.

Køb billige kaffekapsler, bønner, te og tilbehør online

Vi har samlet et stort udvalg af kaffekapsler, kaffebønner, te og diverse tilbehør, så du kan få alt til kaffebordet ét sted. Vi forhandler kun produkter, vi kan stå inde for, så du er sikker på god kvalitet, når du handler hos os.

Vi mener, at alle skal have mulighed for at brygge en kop velsmagende kaffe derhjemme, så vi har banket vores priser helt i bund, så vi kan tilbyde nogle af markedets billigste kaffekapsler til vores kunder. Det samme gælder naturligvis vores andre varer, så du ikke bliver snydt for de gode priser, hvis du bruger malet kaffe eller hele bønner.

Vi har jævnligt kampagner på udvalgte mærker, systemer og produktkategorier, så du kan få fingrene i eksempelvis ekstra billige kaffekapsler på tilbud. Derudover har vi hurtig levering, og du får gratis fragt, når du handler for over 499,- kroner. Hvis du har spørgsmål til nogle af vores varer, levering eller andet, kan du kontakte os på 61 40 44 03 alle hverdage mellem 9.00 og 16.00. Du kan også sende en mail til info@mokkaland.dk.