Afkalkning og Rengøring

Afkalkning og rengøring – bedre smag og længere levetid

Rengøring og afkalkning af kaffemaskine og elkedel er nok ikke din yndlingsbeskæftigelse. Til gengæld er det også hurtigt overstået, hvis du bare gør det regelmæssigt. Og belønningen er ikke til at tage fejl af: bedre smag til dig og længere levetid til maskinen.

Afkalkning af kaffemaskine

Der findes forskellige måder at afkalke kaffemaskine på, afhængigt af typen af maskine og typen af afkalkningsmiddel. Nedenfor gennemgår vi de mest gængse metoder til afkalkning af espressomaskine og filterkaffemaskine, men tjek altid eventuelle instruktioner på din maskine og dit afkalkningsmiddel, før du går i gang.

Espressomaskiner

De fleste espressomaskiner har nogle indbyggede rengørings- og afkalkningsprogrammer, som skal køres jævnligt for at vedligeholde maskinen. Mange af maskinerne giver selv besked, når det er tid til henholdsvis rengøring og afkalkning.

Den mest gængse måde at afkalke espressomaskine er at opløse afkalkningsmidlet i vand, som hældes i maskinens vandbeholder. Afkalkning til espressomaskiner kan være i pulverform eller tabletform. Når midlet er opløst, skal afkalkningsprogrammet på maskinen startes.

Det varierer fra maskine til maskine, hvor meget du skal gøre herefter. I nogle tilfælde skal du fylde og/eller tømme vandbeholder, drypbakke og andet, mens du i andre tilfælde blot skal vente på, at afkalkningsprogrammet er færdigt. Det er en god idé at lave et par kopper kaffe lige efter afkalkningen for at sikre, at alle rester bliver skyllet ud. Herefter kan du lave en kop kaffe, du kan nyde.

Filterkaffemaskiner

Til afkalkning af filterkaffemaskiner bruges ofte afkalkningspulver, som opløses i vand, eller flydende afkalkning, der blandes direkte i vandbeholderen på kaffemaskinen.

Du kan blandt andet få en flydende Melitta afkalkning, som kan bruges til alle kaffemaskinemærker. Bland det flydende afkalkningsmiddel med vand og hæld i filtermaskinens vandbeholder. Tænd kaffemaskinen og lad cirka halvdelen af vandet løbe igennem. Sluk så for maskinen og lad den stå i 20 minutter. Tænd herefter igen og lad resten af vandet løbe igennem.

Skyl maskinen ved at køre et par kander vand gennem kaffemaskinen, før du brygger kaffe igen.

Du kan også få afkalkningsmiddel i pulverform. Læs om blandingsforholdet på pakken og opløs pulveret i den korrekte mængde vand. Hæld i vandbeholderen og afkalk kaffemaskinen som beskrevet ovenfor.

Afkalkning af elkedel

Det er nemt og ligetil at afkalke elkedel. Der er flere måder at gøre det på, men her er en nem: Fyld elkedlen 2/3 dele med vand og tænd. Når vandet koger, og kedlen slår fra, hælder du 1-2 deciliter afkalkningsmiddel i og lader det bruse af. Hvis den er meget tilkalket, kan du gentage processen, til elkedlen er helt ren.

Når du er færdig med at afkalke, skal du koge rent vand op et par gange, så er din elkedel klar til brug igen.

Afkalkning til kaffemaskiner fra forskellige producenter

Nogle kaffemaskineproducenter laver afkalknings- og rengøringsprodukter, der er lavet specifikt til producentens egne kaffemaskiner. Det er en god idé at være opmærksom på, om der er krav til vedligeholdelse af maskinen, hvis du skal gøre brug af garantien, så du i så fald bruger de rigtige produkter. Ofte kan både afkalkningsmiddel og rengøringsmiddel dog bruges i mange forskellige maskiner.

I vores sortiment har vi blandt andet Siemens afkalkning, som passer til både Siemens og Bosch kaffemaskiner. Vi har også Siemens rengøringstabletter, der ligeledes kan bruges i begge slags maskiner.

Derudover har vi forskellige slags Melitta afkalkning til henholdsvis espressomaskiner samt filterkaffemaskiner og elkedler.

Vi udvider løbende vores sortiment af rengørings- og afkalkningsprodukter, så endnu flere kan få fat i præcis den type tabletter eller pulver, deres maskine har brug for.

Rengøring af kaffemaskine

De fleste af os ved godt, at en kaffemaskine jævnligt skal afkalkes, men den skal faktisk også gerne rengøres. Hvis du har en espressomaskine, siger de fleste modeller selv til, når det er tid til et rengøringsprogram.

Til rengøringen skal du bruge den type rengøringsmiddel, der passer til din specifikke kaffemaskine. Også her findes der både tabletter og pulver, som skal opløses i vand og hældes i maskinens vandbeholder.

Ligesom afkalkningsprogrammerne kan der være forskel fra maskine til maskine på, hvor meget du skal gøre undervejs i programmet. Det kan du læse om i manualen til din kaffemaskine.

Hvis du har en filterkaffemaskine, skal denne også rengøres af og til. Husk at tage strømmen fra kaffemaskinen, før du starter rengøringen. Kanden og tragten kan som regel fjernes og vaskes med vand og sæbe. Hvis du kan tage vandbeholderen af, kan du gøre det samme med denne. Hvis den sidder fast på maskinen, kan det være lidt sværere at komme til, men du kan stadig vaske den med vand og sæbe eller en lille børste, der kan komme rundt i vandbeholderen. Tør også ydersiden af kaffemaskinen af med en fugtig klud. Kør eventuelt en kande vand igennem maskinen efter rengøring, så den bliver skyllet, inden du brygger kaffe.

FAQ

Nedenfor har vi samlet lidt spørgsmål om rengøring og afkalkning af kaffemaskine og elkedel. Kort sagt er den rigtige vedligeholdelse i form af jævnlig afkalkning og rengøring vigtig for levetiden på din kaffemaskine. Det har også betydning for smagen af din kaffe, uanset om brygger på hele bønner eller kaffekapsler. Det samme gælder for din elkedel. Hvis du koger vand til te, vil en tilkalket elkedel give en ubehagelig bismag til teen, så regelmæssig afkalkning er også en fordel her.

Hvordan afkalker man en elkedel?

Start med at fylde elkedlen cirka 2/3 med vand og kog det op. Når vandet har kogt, hælder du afkalkningsmiddel i, så vandet begynder at bruse op. Når det ikke længere bruser, hælder du vandet ud og skylder elkedlen. Fyld den med vand og kog op et par gange for at fjerne de sidste rester af afkalkningsmiddel.

Hvordan afkalker man en kaffemaskine?

Hvis du har en espressomaskine, skal du følge afkalkningsprogrammet i maskinens brugsanvisning. Hvis du har en filterkaffemaskine, skal du blande afkalkningsmidlet op i vand, fylde maskinen og lade halvdelen løbe igennem. Sluk så for maskinen og lad den stå i 20 minutter, inden du tænder igen og lader resten løbe igennem. Lad et par kander vand løbe igennem for at fjerne eventuelle rester af afkalkningsmiddel, inden du brygger kaffe igen.

Hvor ofte skal man afkalke sin kaffemaskine?

En espressomaskine giver som regel selv besked, når det er tid til afkalkning. De fleste er indstillet til at brygge x antal kopper, før de skal afkalkes.

En filterkaffemaskine bør som hovedregel afkalkes en gang om måneden eller en gang hver anden måned. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget kalk der er i vandet, hvor du bor, og hvor hyppigt du bruger din kaffemaskine.

Hvordan virker afkalkning?

Når der løber vand gennem kaffemaskiner og elkedler, efterlades der kalkaflejringer. Det er disse, der bliver fjernet ved afkalkning. Kalk er hverken farligt eller sundhedsskadeligt i de mængder, der kan sætte sig i kaffemaskiner og elkedler, men det har betydning for både smag og funktionalitet.

Når kalkaflejringerne fjernes, sikrer du en optimal varmeoverførsel i maskinen, hvilket betyder, at du sparer på energiforbruget, fordi vandet varmes hurtigere op. Derudover giver det dig en mere ren smag af kaffe, når der ikke ryger ekstra kalk med i løbet af kaffebrygningen. Det samme gælder selvfølgelig for smagen af te, når du koger vand i din elkedel.

Hvordan renser man en kaffemaskine?

Espressomaskiner har som regel indbyggede rengøringsprogrammer, som du kan køre. Ydersiden af maskinen kan du rengøre med en fugtig klud og alle løse dele kan vaskes med vand og sæbe.

En filterkaffemaskine kan også aftørres med en fugtig klud, mens kaffekande, tragt og andre løse dele nemt kan vaskes op i almindeligt sæbevand. Husk at skylle grundigt, så alle sæberester fjernes.