Categories
Kaffe opskrift

Verdens Bedste Iskaffe Opskrift På 5 Minutter.


Første gang, jeg smagte det, var på Langelandsfestivalen, og jeg har aldrig glemt det. I løbet af den uge, jeg var der, har jeg nok drukket 20 eller mere.

Den populære iskaffe-opskrift, der smager pragtfuldt på en sommerdag og kun tager 5 minutter at lave.

Ingredienser:

  1. Kaffe (evt. instant)
  2. Isterninger
  3. Vaniljesirup
  4. Mælk (iskaffe uden mælk er en mulighed)

Sådan laver du hjemmelavet iskaffe:

  1. Bryg almindelig kaffe og sæt den på køl, eller brug koldbrygningsmetoden.
  2. Hæld kaffe, isterninger og mælk i en blender (+ vaniljeis eller sirup alt efter smag).
  3. Server i et højt glas, gerne afkølet.
  4. Kan serveres med flødeskum på toppen, kaldet en frappe.
  5. Hvis du har en espressomaskine, kan du lave en dobbelt espresso pr. glas. Den behøver ikke blive kølet ned, inden den kommer i blenderen.

Derudover findes der også hjemmelavet iskaffe i instant Nespresso / Nestlé pulver-versionen, som er drikkeklar. Ligesom dem, der kan købes hos Starbucks og Seven Eleven.
Pulverversionerne, som den fra Nespresso / Nestlé, er som oftest med mælk, mens drikkeklar kan være både med eller uden mælk.
Mælke-versionen kaldes latte, frappe eller cappuccino, mens iskaffe uden mælk altid hedder espresso.

Iskaffe instant pulver.

Iskaffe instant pulver fra Nespresso eller Nestlé er nok den mest kendte instant iskaffe-variant.
Den blev populær gennem markedsføring på alle landets festivaler, lige omkring årtusindskiftet.
Denne sommerdrik er pakket med sukker og dermed også kalorier, så pas på med indtaget.
Den er næsten lige så farlig som iskaffe med chokolade.

Pulver-iskaffe-versioner af hvilken som helst drik indeholder typisk mange kalorier.
Det er derfor en fordel med en hjemmelavet iskaffe-opskrift, så har du fuld kontrol.
Men fordelen er, at pulverversioner oftest har den præcise sammensætning, der giver en utrolig god smag.

Hjemmelavet Iskaffe uden mælk.

Iskaffe uden mælk er knap så populær, for mens de fleste nyder mælkedrikke, kræver det en ægte kaffedrikker at drikke kold kaffe.
Men de findes, og hvis den laves rigtigt, kan den være mindst lige så lækker.
Almindelig brygget kaffe kan hurtigt blive meget bitter, når den køler ned, fordi nogle af aromaerne bedst kommer frem i en varm drik.
Det er derfor bedst at lave koldbrygget iskaffe, hvis du vil have den uden mælk.
Dog kan espresso-versionen bruges.

Mens den med mælk smager og ser ud som en kaffemilkshake, så er iskaffe uden mælk altså blot kold kaffe.

Starbucks Iskaffe opskrift.

Starbucks iskaffe opskrift har næsten overtaget alt salg af færdigkaffe fra Nestlé i kiosker og butikker.
Men hvad er der i denne velsmagende færdigdrik?
75% er 3% mælk.
19,5% er Starbucks kaffe (vand og kaffeekstrakt).
5% er sukker.
0,1% fedtreduceret kakaopulver.
Derudover udgør 0,4% naturlige aromaer, surhedsregulerende middel (kaliumkarbonat), stabilisatorer (carrageenan, guargummi), emulgatorer (mono- og diglycerider af fedtsyrer af vegetabilsk oprindelse).

Jeg har markeret kakaopulver med fed skrift, fordi det er det lille trick, der får dig til at foretrække Starbucks iskaffe opskrift frem for den, du normalt bruger som hjemmelavet iskaffe opskrift.

Tips & Tricks.

Et godt trick til din iskaffe opskrift er allerede blevet afsløret.
Det er, at Starbucks opskrift indeholder kakaopulver i deres kaffe.
Men der er flere gode ideer til at pifte din kaffe op.

De fleste kender det, men for en sikkerheds skyld får du den lige her:
Kold Baileys i din kaffe er så perfekt, at jeg måtte stoppe med at skrive for at lave mig en kaffe med Baileys.
Godt denne artikel bliver skrevet på en lørdag!

Det mest brugte i kolde kaffedrikke er at blande vaniljeis i den.
Det giver selvfølgelig smag af vanilje, men også sødme og en blødhed til drikken.
Husk dog, at det er MANGE kalorier, hver gang du drikker sådan et lækkeri – med mindre det er iskaffe uden mælk.
Man kan også blende en banan i drikken, hvilket giver sundere sødestof og en god blødhed.

En hver kok ved, at salt er verdens 8. vidunder, og specielt havsalt er godt.
Salt kan fremhæve smagen i næsten alt, og ud over det har salt jo sin egen berettigelse.
I forbindelse med kaffe passer salt godt sammen med lakrids.
Derfor er et godt tip, at du kan komme saltlakrids i din kaffe.

I Vietnam har de en kold kaffedrik med kokosnød, sød mælk og forskellige vietnamesiske krydderier.
Dette leder mig frem til et godt tip:
Hvis du ikke drikker komælk, kan du med stor fordel bruge mandelmælk.
Det kan du faktisk også gøre, selvom du til hverdag drikker almindelig komælk.
Mandelmælken giver en super lækker smag i kaffen, og den minder en smule om kaffe med Baileys.

Sidste tip er brun sukker, også kaldet farin eller puddersukker.
Det behøver sikkert ingen forklaring, da de fleste kender smagen af brun sukker.

Populær Iskaffe uden kaffemaskine.

Selvom man ikke har en kaffemaskine eller andre “normale” bryggemetoder, betyder det ikke, at du skal undvære iskaffe. Du kan nemlig lave den med noget så enkelt som en tepose.

Ja, du skal nok ikke vælge en af de der genbrugsposer, men derimod den ufarvede papirversion. Fyld teposen op med malet kaffe.

Fyld en beholder med filtreret vand og kom kaffeposen i.
Sæt det på køl i 12 til 18 timer.

Hjemmelavet iskaffe opskrift opsummering.

I denne artikel har du læst om den populære iskaffe opskrift, Starbucks’ hemmelighed, ingredienser, serveringsforslag samt tips og tricks. Men her er én vigtig ting: Lad dig ikke begrænse af denne artikel. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at lave en lækker sommerdrik på. Det eneste, der betyder noget, er, at du og dine gæster kan lide den.

Denne artikel skal primært ses som inspiration og en samling af oplysninger om emnet. Selvfølgelig kan du altid vælge at følge opskriften, men når du har prøvet den, kan du jo altid være kreativ næste gang.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke laver hjemmelavet iskaffe nær så ofte, som denne skønne drik fortjener. Måske fordi jeg omlagde min kost til keto i maj. Måske fordi jeg altid kan drikke en kop varm kaffe. En ting har jeg dog fundet, som minder MEGET om en hjemmelavet iskaffe – og det er faktisk bare min Clipper instant kaffe med fløde, der har fået lov at blive kold. Og det smager super lækkert!