Categories
Kaffe wiki

Bedste Instant kaffe, luksus pulverkaffe i 2024. (KOMPLET TEST)


Bedste instant kaffe 2024

Mange danskeres morgen består nu af instant kaffe; ca. 6% af vores kaffeforbrug er i dag frysetørret pulverkaffe. Udvalget af smagsvarianter, koffeinfri og økologisk instant kaffe er vokset i takt med, at flere og flere vælger denne nemme løsning. Et andet parameter er prisen, for mens almindelige kaffebønner er steget voldsomt i pris gennem de sidste 10 til 15 år, har instant kaffe formået at holde et mere stabilt niveau.

I denne artikel giver jeg bud på god instant kaffe med udgangspunkt i bedømmelserne fra Baristo App og mine egne smagsløg.

Rangering af bedste instant kaffe i 2024 – Pulverkaffe top 10:

  1. Clipper Latin Instant (økologisk) + Clipper Latin Decaf instant 
  2. Nescafé Brasero pulverkaffe
  3. Irma Økologisk Instant kaffe
  4. Nescafe Gold De Luxe
  5. Cafe Noir pulverkaffe
  6. Änglamark Økologisk Instant
  7. Peter Larsen Colombia
  8. Clipper Økologisk Koffeinfri Instant
  9. Karat Instant
  10. Gevalia instant Gold

Instant kaffe med smag.

Karamelsmag er den mest efterspurgte aroma på nettet, men der findes mange flere varianter. Der er et stort udvalg af instant pulverkaffe med smag. Hasselnød, karamel og chokolade aromaer er alle vældig populære.

Reelt set er det vel de samme smagsvarianter, som du finder i kaffesirup. Jeg tror personligt, at luksus instant kaffe med smag bliver den næste virkelig store ting inden for branchen.

Min Favorit: Clipper Latin Decaf instant (økologisk).

Ja, du læste rigtigt, min personlige favorit er koffeinfri! (Den sælges også som almindelig koffeinholdig instant kaffe.) Denne Latin Decaf fra Clipper er kraftig i sin smag, mens den stadig er blød på tungen. Ærligt tog det 3-4 dage med hovedpine og ondt af mig selv at skippe koffein, men måske har jeg faktisk bedre af det.

Selv om jeg aldrig har følt, at det gik ud over min nattesøvn med en kop aftenkaffe, er det da rart at vide, at denne i hvert fald ikke forstyrrer den. Jeg har tidligere drukket den kaffe-Oscar-vindende koffeinfri fra Rombouts Malongo. Den fik en kaffe-Oscar for bedste smag, og jeg synes stadig, at Clipper Latin Decaf sætter den til vægs.

Nescafé Gold De luxe satte standarten.

Hvis Nescafé Gold pulverkaffe ikke var den første, så var den helt klart en af de første. Vi kender deres sticks fra cappuccino, kakao og instant chai pulver. Men de seneste par år har de nærmest domineret markedet og har altid den bedste hyldeplads i supermarkedet. De er heller ikke bange for at køre rabat på deres refill, specielt den version der hedder Organic (den med grøn label).

I Baristo App er det indtil videre også Nescafé Gold, der har de fleste stemmer og den højeste karakter, selvom denne lille ninja-skribent klart foretrækker Nescafé Gold Organic, hvis det skal være Nescafé i koppen.

De Luxe har i skrivende stund 4.8 kaffebønner på Baristo, mens Nescafé Gold Organic har 4.0. Husk, at du kan se alle karakterer helt gratis ved at downloade kaffe-appen Baristo til enten Android eller iPhone. Med en gennemsnitskarakter hos Baristo på 4.8 må Nescafé Gold De Luxe være den bedste instant kaffe i 2024 indtil videre. Året er dog langt fra slut endnu, og denne artikel opdateres ved årsskiftet med en 2024-vinder.

Karat Instant – Meget Mild!

26,95 for 90 g i Fakta gav jeg for denne ‚kaffe‛ fra Karat, som var mere pulver end pulverkaffe. Det er klart den mildeste pulverkaffe, jeg har smagt, og det er ikke et spørgsmål om, hvor mange teskeer man bruger til en kop. Selv med dobbelt op i forhold til de to anbefalede teskeer smager drikken stort set ikke af kaffe. Det er måske den billigste, men det hjælper ikke noget, da du lige så godt kan drikke varmt vand med lidt kulør.

Dette er en af de muligheder, der gør, at instant kaffe har så blakket et ry. For selvom vi er vilde med kaffe, er det alligevel de færreste, der regner denne form for kaffe som rigtig kaffe. Det er kun et enkelt trin over kaffeerstatning! Selv det lille røde skruelåg på glasset er af ringe kvalitet. Det føles som en blanding mellem plast og gummi.

Clipper Instant Kaffe fra Papua Ny Guinea (Øko).

Clipper Instant Kaffe fra Papua Ny Guinea (Øko)

Sikke en overskrift, og den er da også fuldt fortjent, for den smager faktisk godt. Økologisk Clipper koster 87 kr. for 100 g hos både Matas og Helsebixen. Clipper siger selv, at det er en rig og sofistikeret arabica-smag, mens Matas skriver, at det er en økologisk kaffe med en fyldig, rund og blød smag, der er perfekt som morgenkaffe.

Selvom det er en utrolig populær kaffe, er der endnu ingen bedømmelser af den på Baristo. Hvis du har smagt den, ville det derfor være en hjælp for andre, hvis du gav din bedømmelse i appen. Matas sælger både denne og Clipper’s ‘super special’. Hvad der så er super specielt ved den, vides ikke.

Disse to varianter fra Papua Ny Guinea er begge både økologiske og fairtrade-certificerede. Desuden er der ikke brugt kemikalier til fremstillingen. Det er ikke en lagervare hos Matas, men det er det hos Helsebixen.

Peter Larsen’s instant kaffe varianter.

Ud over Classic, Espresso og Koffeinfri, har Peter Larsen og Kilimanjaro, Guatemala, Etiopisk & Colombia som pulverkaffe.
Det vidner blot endnu en gang om, hvor populært det er blevet at drikke instant kaffe.
Men hvordan klare de sig? Espresso ligger pænt på 4.0 kaffebønner i Baristo, men der ud over mangler der bedømmelser. ‘

Hvilket betyder du kan blive den første, til at give din mening til kende for Kilimanjaro, Guatemala, Colombia, Etiopisk, Koffeinfri og Classic.
Men det kræver nok du logger på Baristo App nu, og tildeler kaffebønner.

Prisen på Peter Larsen pulverkaffe, placerer sig lige midt i feltet.
Med en pris på 49,95 kr. for 100g på alle varianter uden det er på tilbud.
Du kan købe refill poser, med 175g til 59,95 for de almindelige, og 150g for 74,95 for økologisk fairtrade refill.

Cafe Noir Instant Classique 400g.

Du kender den sikkert, for Café Noir Instant Classic er den, du altid ser i det flotte runde glas med tilhørende glaslåg. Der er kælet for det visuelle udtryk, og det giver straks en forventning om en ordentlig kaffe. Café Noir pulverkaffe er heller ikke skidt, men den hælder altså til den milde ende af skalaen, selvom der står medium ristet på glasset.

Den er på min tunge en smule kønsløs og ligegyldig, selv med en ekstra teske kaffepulver i koppen. Prisen varierer meget, men kan oftest købes billigst hos Fleggaard, hvor de sælger den til 99,95 kr. for 400 g.

Änglamark Økologisk og Koffeinfri.

Änglamark økologisk er den næst billigste og den absolut billigste økologiske pulverkaffe. Med en pris på 30 kr. for 100 g synes jeg, den er pengene værd. Til forskel fra den billigste i denne artikel, som var fra Karat, smager Änglamark Økologisk faktisk af noget. Det er ikke den bedste instant kaffe, men i det mindste får du en drik, der smager af kaffe.

Den kommer også i en koffeinfri version, men den har jeg endnu ikke haft smagsløgene i nærheden af. En ting er at drikke ‚kaffe‛ uden smag, men hvis den også er uden koffein, kan man reelt lige så godt gå over til te. (sagde jeg lige indtil jeg smagte Clipper Latin Decaf! Det er koffeinfri pulverkaffe fra øverste hylde.) Normalt er der lidt at spare, når man handler refill-poser, men Änglamark er undtagelsen. Når de 100 g i bøtte koster 30 kr., koster refill med 200 g også 60 kr.

BKI og BKI Ekspres Pulverkaffe.

Man må virkelig have travlt, hvis man har behov for ekspres instant kaffe. Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad BKI tilbyder. De har nemlig fundet ud af, at 6% af vores kaffeforbrug består af instant versioner. Det første, der slår en, er dog, at de godt kunne have gjort mere ud af emballagen. For mens Café Noir er top lækker, minder BKI mere om det tarvelige gummilåg på Karat kaffen.

Kaffen er heldigvis bedre, og den er efter min smag lige midt i feltet. Hvis jeg skulle give den en karakter på skalaen 1 til 5 kaffebønner, lander BKI på en sikker 3’er. Den gør ikke meget væsen af sig, men den giver det hurtige kaffe fix, som de lover. Prisen ligger i gennemsnit på 40 kr. for 100 g, hvilket også placerer BKI lige i midten. Men hvis jeg skal sammenligne prismæssigt med f.eks. Nescafé Gold Organic, som koster det samme, vil jeg stadig hellere have Nescafé Gold.

Gevalia Instant Gold.

Nu bliver det svært, for selvom jeg synes, at Gevalia har lidt af et imageproblem, har jeg svært ved at sætte noget negativt på deres instant kaffepulver. Jo jo, det er da stadig en instant bryg, men den er helt på linje med gruppens trendsætter Nescafé Gold. Til gengæld er prisen en anelse lavere, for du kan få 100 g Gevalia for 37 kr. Hvis du ligesom jeg gerne vil have økologisk, kan du få det i refill-pose til samme pris pr. 100 g. Posen er dog på 150 g i refill, men det ændrer ikke på, at prisen pr. kg er den samme.

Men hvad skal man så vælge? Jeg mener helt personligt, at det er spild at ofre 10 kr. mere for Nescafé. Vi ved jo også alle, hvad man byder uventede gæster.

Instant kaffe sticks.

Instant kaffe-sticks er kaffepulver i små poser eller breve, ligesom dem du får rørsukker i på en café. I øjeblikket er det ultra populært at drikke Valentus slankekaffe, der kommer i sådanne instant sticks. Men der er andre billigere og mindst lige så gode alternativer. Weight World sælger blandt andet Skinny Coffee, som du kan finde lige her.

Fælles for alle de slankekaffer, der er på markedet, er, at de udover at være instant, også indeholder andre ‚gode‛ ting. Når jeg sætter ‚gode‛ i parentes, er det, fordi det ikke altid er lige sundt. Nogle af de pulverblandinger indeholder f.eks. senna, der virker afførende. Derfor er dit vægttab mere væske end noget andet. Det er dog ikke tilfældet med Skinny Coffee, hvilket er årsagen til, at vi anbefaler den, hvis du vil have slanke kaffe-sticks.

Instant kaffe tilbud på pulverkaffe.

Jeg fandt en instant kaffe på tilbud, og den endte med at blive min favorit. Det er ikke hele historien, for jeg fik den faktisk anbefalet og ville glædeligt have betalt fuld pris. Hvis ikke for andet, så for at kunne tage den med i denne artikel. Som du kan læse, har jeg prøvesmagt de fleste af dem selv.

Men den økologiske fra Irma er også god. Ingen af dem er gratis, men i det mindste på tilbud er de overkommelige at betale.

Du skal dog bruge 2-3 teske fulde af den fra Irma til et krus kaffe og ikke 1, som Irma skriver bag på pakken.

Instant kaffe sundhed.

Nu er dette jo en test mere end en artikel om instant kaffehistorie, sundhed eller wiki. Men lad os alligevel slutte af med at berøre nogle af de mest stillede spørgsmål om denne pulverkaffeform.

Først og fremmest er instant kaffe udvundet af kaffe, brygget på helt almindelige kaffebønner. Hvis du laver det til en sort kaffe ved at tilsætte varmt vand, indeholder det ca. 1 kalorie pr. 100 ml og 26 mg koffein. Hvorvidt det er godt eller skidt for din kolesterol, er vist et spørgsmål, du bør stille din læge og ikke forsøge at få besvaret via nettet. Det svarer forhåbentligt på, om instant kaffe er sundt og hvad det er lavet af.

Kan instant blive for gammelt? Principielt kan alt vel blive for gammelt, men frysetørret kaffepulver kan næsten holde sig for evigt.