Categories
Kaffe Sundhed

Honningkaffe booster din forbrænding og kvikker dig op.


Kaffe med honning

Honningkaffe er, som ordene siger, kaffe med honning.
Det har i sig selv sundhedsmæssige fordele, men du kan booste den endnu mere.
I denne artikel får du fem tips til en sundere kaffe.
Et utal af studier har vist, at kaffe øger forbrændingen.
Selvom intet slår en sund kost og motion, kan kaffe hjælpe med stofskiftet.

Honningkaffe opskrift.

  • 1 krus kaffe
  • 2 Teske økologisk honning
  • 1 Teske Kanel
  • 1 Teske Kokosolie
  • Evt. Ingefær

Helsefordele ved honningkaffe.

Ud over at fungere som et sødemiddel til kaffen, har honning flere fordele.
Set i forhold til sukker, der har et glykæmisk indeks på over 60, ligger honning på 19.
Derfor bliver dit blodsukker ikke påvirket lige så kraftigt.
Samtidig er honning sødere end almindeligt sukker.
Desværre indeholder honning flere kalorier end sukker, så hvis du tæller kalorier, er det den eneste ulempe ved honning.

Honning er fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler, herunder B1-, B2-, B3-, B5-, B6- og C-vitamin.
Af mineraler indeholder honning calcium, magnesium, jern og kalium.
Desuden indeholder honning prebiotika, som er godt for din fordøjelse og dit mikrobiom.
Sidst men ikke mindst kan honning lindre symptomer på ondt i halsen og hoste.

Helsefordele ved kanel.

Hvis du tilsætter kanel til din honningkaffe, får du følgende fordele:
Kanel er rig på polyfenoler og antioxidanter, hvilket gør den antiinflammatorisk.
Den stabiliserer blodsukkeret og gavner fordøjelsen.
Kanel hjælper maden med at blive længere tid i tarmene, hvilket skaber termogenese.
Termogenese bestemmer, hvor stor en del af madens næringsindhold der omdannes til varme.
Ifølge studier har kanel størst effekt på forbrændingen af mavefedt.

Derudover bekæmper kanel amyloid, et giftigt protein, der forbindes med Alzheimers.
Dog kan overdreven brug af kanel på grund af indholdet af kumarin forårsage leverskade.
Voksne bør derfor begrænse forbruget til maksimalt en teske om dagen.
Ceylonkanel er et bedre valg, da det indeholder mindre kumarin.

Helsefordele ved kokosolie.

Ligesom kanel er kokosolie godt mod mavefedt.
Men det er ikke alt, for kokosolie har mange andre helsefordele.
Det hjælper med at få både hud og hår til at se yngre og friskere ud.
Desuden kan kokosolie sænke kolesterol og reducere risikoen for diabetes.

Kokosolie hjælper med at holde sultfølelsen under kontrol og styrker immunforsvaret.
Den beskytter samtidig mod solskader og er en fremragende kilde til energi.

I Journal of Nutrition blev der publiceret et studie, hvor forskere gennemgik alle tidligere studier om MCT (mediumkædede triglycerider) og vægtkontrol.
Resultaterne viste, at store mængder MCT bidrager til øget energi, højere kalorieforbrænding og reduceret madindtag.

Derfor skal ingefær i din honningkaffe.

Ingefær er nært beslægtet med gurkemeje og kardemomme.
Det forbedrer blodcirkulationen, fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer.
Samtidig er ingefær kendt for at styrke immunforsvaret, lindre ledsmerter og beskytte mod influenza og forkølelse.

Ingefær hjælper også mod kvalme og kan være effektivt ved muskelsmerter, menstruationssmerter og generel ømhed.