Categories
Kaffe opskrift

Grønlandsk Kaffe med Nordlys & grønlænder kaffe til Kaffemik.


Grønlandsk kaffe

Grønlandsk kaffe

Grønlandsk kaffe eller kaffemik er velkendte ord, specielt hos dem, der kan lide en lille en til eller i kaffen. Det er for mig fuldt forståeligt at drikke den slags på Grønland. Uden den ville jeg dø af kulde, inden flyet derop nåede halvvejs! Men hvordan laver man grønlandsk kaffe?

Opskrift på Grønlandsk kaffe:

  • 5 cl Kaffe
  • 3 cl Kahlua
  • 3 cl Whiskey
  • 2 cl Grand Manier
  • Flødeskum

Hæld Whisky og Kahlua sammen.
Varm forsigtigt Grønlandsk Kaffe glas over en flamme, så spiritussen bliver flamberet.

Kom kaffen i, og øverst rigeligt med flødeskum. Grand Marnier hældes i et cl-mål eller på en ske. Derefter antændes likøren og hældes (mens den brænder) ned over flødeskummet. Heraf udtrykket ‘Grønlandsk kaffe med nordlys.

Gentag proceduren indtil du kan tale Grønlandsk!

Ud over grønlandsk kaffe kan du se mange flere opskrifter på diverse kaffedrinks her på siden under kaffeopskrifter. En lidt nemmere version af denne kaffe kunne være Irsk kaffe. Her er udfordringen blot, at man begynder at snakke irsk efter 6-8 stykker.

En ting er at drikke grønlandsk kaffe fra stuen hjemme i Danmark, men endnu bedre er det vel at drikke den på Grønland? Grønland er meget mere end kaffe, sne og is; det er også et helt specielt folkefærd, som på sin vis kan sammenlignes med Amerikas indianere. Den store forskel er selvfølgelig, at grønlænderne stadig er i live.

Deres kultur er intakt, og selve øen er noget helt specielt. Derfor er det da også for mange en drømmerejse at tage op og opleve den vilde natur, det anderledes dyreliv og de enorme forskelle i forhold til Lollands flade arealer

At rejse til Grønland.

Det kan kun anbefales at tage til Grønland i de varme måneder på året. Der er stadig sne mange steder, men du har også muligheden for at se, hvor grøn og frodig naturen kan være i det høje nord. Mange danskere har været på Thulebasen og Station Nord, hvor man virkelig oplever, hvor barsk Grønland kan være, og samtidig hvor smukt det er.

Det meste af Grønland ligger nord for polarcirklen, hvilket betyder, at en del af året er mørkt døgnet rundt. Mens du i de lyse måneder kan opleve, at det er lyst døgnet rundt. Endnu en grund til at rejse derop i sommerperioden, for i den mørke tid er det ikke muligt at se de store åbne vidder.

Grønlandsk kaffe oprindelse.

Selve kaffedrikken grønlandsk kaffe, der henvises til med ordet kaffemik, er grønlandsk. Men ordet kaffemik er dansk. Ordet mik er det grønlandske ord for ‘komsammen’ eller ‘sammenkomst’. Da man skulle finde et ord, vi kunne bruge i daglig tale, tog man ordet kaffe og satte mik på for at få det til at lyde grønlandsk. På grønlandsk hedder det kafillerneq, som direkte oversat betyder ‘at fejre noget med kaffe’. Det kan være alt fra børnefødselsdag til en god fangsttur, konfirmation eller første skoledag.

Traditionelt er der almindelig kaffe og kage. Det er nok mere os fordrukne danskere, der interesserer os for den kaffedrik. Så til spørgsmålet om, hvem der opfandt grønlandsk kaffe, må svaret findes i Danmark. Men det er ukendt, hvem der først brugte ordet kaffemik eller den grønlandske kaffedriks oprindelse.

Grønlænderne holder kaffemik, når der er noget at fejre. Dette komsammen er som så mange andre nationers forbundet med mad og drikke. Den eneste forskel er, at der er denne grønlandske kaffedrik. Den er rig på alkohol og drikkes derfor heller ikke til hverdag. Så grønlandsk kaffe har næsten intet at gøre med kaffemik.

Kafillerneq.

I denne artikel fik du opskriften. Ingredienserne er kaffe, Kahlua, whiskey, Grand Marnier og flødeskum. Historien bag kaffemik og hvorfor det ikke har noget med grønlandsk kaffe at gøre. Du ved nu, hvordan man laver den med nordlys.

Du kan være heldig at blive inviteret til kaffemik i Danmark. Der er selvfølgelig grønlændere, der holder traditionen i live, og foreninger, der elsker denne tradition.”

Du kan også læse om det Synnejysk Kaffebord eller Keto Kaffe.